DSV FrøCookies

For at forbedre brugeroplevelsen på vores website vil vi gerne registrere oplysninger om dig ved hjælp af egne cookies samt cookies fra tredjeparter. Med cookies understøtter vi forskellige formål på hjemmesiden: Funktionalitet, statistik og markedsføring. Ved at trykke "Accepter alle" giver du samtykke til alle disse formål. Du kan også vælge at tilkendegive, hvilke formål du vil give samtykke til, ved at benytte knapperne ud for formålet, og trykke "Accepter valgte". Du kan læse mere om cookies i vores generelle afsnit om cookiepolitik.
Græsfrø til plæner i skygge

Oplever du også forskel på, hvordan din græsplæne gror? Er der meget mos eller ukrudt i din græsplæne? Eller ligger din have og græsplæne i delvis eller helt skygge?

 

15. september 2021.
Så læs med her! Vi vil gerne anbefale dig vores græsfrø til skygge og give dig et par tips til såning med på vejen. På denne måde giver du dit græs bedre vækstbetingelser og får en flot, tæt og modstandsdygtig plæne.


Vælg det rigtige græsfrø

EG DIY shade græsblandingen er udviklet til at kunne gro i områder, hvor der er begrænset sollys i løbet af dagen. Det kan være under træer, i skyggen omkring haveskuret, udestuen eller i din villahave, hvor du ofte nyder lidt skygge på sommerens varmeste dage. Manglende sollys og græsplæner i skygge finder du også ved større byggerier, som virksomheder eller lejlighedskomplekser.

Ofte plages disse områder af øget vækst af mos og ukrudt, da græsset har svært ved at gro til en tæt og slidstærk plæne. Hvis du regelmæssigt passer, plejer og eftersår din græsplæne, vil du kunne komme dette til livs. Ved at bruge de korrekte græsfrø, der kan gro i skygge, opnår du en tæt græsplæne, hvilket hjælper til at holde ukrudt fra døren. Vækst af mos og ukrudt øges nemlig, når græsset mangler de optimale betingelser til at spire. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på faktorer som fugt, varme, skygge, tæt klipning og jordens surhed, når du vælger græsfrø til sin plæne.


Sådan sår du din plæne

Når du er klar til at så græsfrø på de skyggeudsatte dele af din græsplæne, anbefaler vi denne fremgangsmåde for et optimalt resultat.
  • Forbered jorden grundigt, før du sår. Frøene spirer bedst, hvis jorden er løs. Derfor er det vigtigt at grave eller fræse jorden, inden du sår.
     
  • Ret gerne jorden af og riv den godt igennem, så den bliver så plan som muligt.
     
  • Når du skal så dine græsfrø kan du med fordel benytte en såvogn, så frøene spredes jævnt. Hvis du vælger at så frøene med hånden, anbefaler vi, at du tager et mindre område ad gangen for at opnå en jævn fordeling.
     
  • Så gerne af 2 omgange, hvor anden gang skal være vinkelret på første såning.
     
  • Afslut din såning med en let rivning eller giv jorden en tur med en gittertromle.


Gode produkter til græs i skygge

EG Shadow Turf, 10 kg
Shadow Turf til arealer med nogen skygge.
847,50 DKKEkskl. moms