DSV FrøCookies

For at forbedre brugeroplevelsen på vores website vil vi gerne registrere oplysninger om dig ved hjælp af egne cookies samt cookies fra tredjeparter. Med cookies understøtter vi forskellige formål på hjemmesiden: Funktionalitet, statistik og markedsføring. Ved at trykke "Accepter alle" giver du samtykke til alle disse formål. Du kan også vælge at tilkendegive, hvilke formål du vil give samtykke til, ved at benytte knapperne ud for formålet, og trykke "Accepter valgte". Du kan læse mere om cookies i vores generelle afsnit om cookiepolitik.
Sådan sår og passer du en blomstereng

For at din eller din kundes blomstereng kan bringe mest mulig glæde har vi samlet et par tips til, hvordan du bedst etablere og passer den.

07. august 2020.

Hvilken blomsterblanding skal jeg anbefale?

Etårig blomsterblanding

En blomstereng kan være et etårigt projekt, hvor du sår din blomstereng på ny hvert år. Her kan du med fordel vælge en blanding med primært etårige arter.

Vores Sommerblomster eller Blomsterblanding er to gode valg.

Såtiden for de to blandinger er fra tidligt forår og frem til juni. Sår du tidligt, når der ikke er frost længere, får din kunde også tidligere glæde af blomsterne. Sår du senere vil blomstringen vare langt ind i efteråret.

Sår du senere end primo juni, vil din kunde ikke nå at få glæde af de etårige arter i blandingerne. De vil ikke kunne nå at blomstre, og i normale vintre vil disse arter ofte ikke kunne overvintre.

Etårige arter kan, hvis de får lov til at modne og smide frø, danne en blomstereng igen det efterfølgende år.

I praksis bør du altså lade de visne blomsterstande stå eller ligge så længe som muligt. På den måde er der større chance for, at alle frø er smidt. Herefter kan den døde plante fjernes.


Flerårig blomsterblanding

To- eller flerårige arter arbejder mere langsigtet, og det skal du som gartner naturligvis tage højde for.

Disse arter vil ofte ikke danne blomsterstand i udsåningsåret, men året efter. De fleste flerårige arter vil komme igen i mange år. Vores anbefaling til dig som gartner er, at vælge flerårige arter, for når blomsterengen først er etableret, kræver den ikke så meget årlig vedligehold, blot skal den klippes ned sent efterår, når alle frøene er smidt.

Til en blomstereng med flerårige arter anbefaler vi vores DSV Vildengblanding, Margueritblanding og Blomstermarksblanding. 

Den bedste såtid for dem alle tre er enten tidligt forår eller sensommer/efterår. Sår du i det tidlige forår, vil du første år formodentlig få lidt blomstring i sensommeren, andet år og fremover. 

Det er muligt at efterså i sensommeren med samme blanding, hvis din kundes blomstereng er for tynd eller har været hæmmet af græs og andre uønskede plantearter. Med eftersåning kan du supplere den naturlige frøsætning.

Etablering af en blomstereng

Jorden skal forberedes godt, hvis du skal have succes med din kundes blomstereng. Normalt er jorden allerede fyldt med frø, hvilket du ofte får tydeligt bevis for, når du etablere din blomstereng. 

Har du eller din kunde valgt at omlægge en del af græsplænen til blomstereng, kan du med fordel starte allerede om vinteren eller i det meget tidlige forår med at grave græstørv af. 

Er jorden meget leret eller fedtet, når den er våd, vil du ofte få mest succes ved at tilsætte sand eller grus til jorden. Efter et par lette rivninger inkl. opsamling af sten og evt. plantevækst er jorden nu klar til såning.

Selve såningen af blomsterengen gøres lettest ved at blande blomsterfrø 1:1 med tørt sand. Sand er gratis i modsætning til såkaldt ”frøfyld”, som nogle producenter benytter sig af at sælge dyrt.

Halvdelen af din blanding med frø og sand drysses nu ud over arealet. Herefter gøres det samme med den anden halvdel vinkelret på gå-retningen.

Herefter skal du rive arealet let.

I det tidlige forår eller i efteråret vil der normalt komme nok nedbør til at sikre etableringen, men kniber det, kan du hjælpe blomsterengen i gang med vanding. Vi anbefaler minimum 25 mm (25 ltr/kvm) pr. gang.

Når din blomstereng er sået, kan ukrudt kun bekæmpes ved at trække de uønskede vækster op med rod. Det kan godt betale sig at bruge noget tid på det, da nogle arter kan tage overhånd og undertrykke blomsterengen. Det er græsser, tidsler, gråbynke, hvidmelet gåsefod, hyrdetaske – blot for at nævne nogle få.   
Vil du have flere gode råd til etablering og pasning af en smuk blomstermark kan du kontakte os på 97 42 05 33 eller info@dsv-froe.dk.

Anbefalede frøblandinger til blomstereng

Natur Blomster-blanding 0,25 kg Æske
Denne blanding giver dig et mylder af sommerfugle, farver og dufte
231,20 DKKEkskl. moms
DSV Vildengblanding En & Flerårig, 1 kg
1.439,20 DKKEkskl. moms
Natur Blomstereng, 0,25 kg Æske
Mere end 40 forskellige blomstrende urter. Mange er hjemmehørende
255,20 DKKEkskl. moms
Sommerblomster, halvhøj blanding, 1 kg
1 årig blanding
415,75 DKKEkskl. moms