Guide: Vand græsplæneSkal du vande kundernes græsplæner?21. februar 2020.I det danske klima er der sjældent brug for at vande græsset. I tørkeperiode kan græsset skifte farve. Det bliver lysegrønt måske endda gult. Du vil måske også kunne fornemme, at græsstråene krøller sig sammen. Det er græssets naturlige forsvar mod varme og tørke. I disse tilfælde anbefaler vi som regel, at du lader naturen gå sin gang, og altså dermed ikke begynder at vande græsplænen. Det får du den stærkeste græsplæne af. Har du brug for, at græsplænen står grøn og flot – og dermed alligevel insisterer på at vande, bør du gøre det tidligt om morgen eller sent om aftenen. Det kan også være en fordel at vande i forlængelse af en regnbyge, da jorden herefter er mere ”klar” til at tage imod vandet. Vanding af nysået græsplæneEn nysået græsplæne er naturligvis et særtilfælde. Det nye græs er sårbart på mange områder – også vanding.Vores anbefaling er at undgå vanding selv ved etablering af en ny plæne. Ved vanding udvikler rodnettet sig kun i det øverste lag. Det betyder på den lange bane, at plænen ikke i samme grad selv bliver i stand til at finde vand i de dybere jordlag. Det er dog også vigtigt at tilføje, at er du først gået i gang med at vande en nyetableret græsplæne, skal du fortsætte. Græsset er mest sårbart i de tidlige vækststadier og før det synlige fremspring. Et græsfrø kan kun spire én gang. Så har frøet fået vand nok til at sende det første rodskud afsted, er der ingen vej tilbage – og udtørrer rodskuddet, er frøet gået tabt. Hvis du allerede er begyndt at vande, anbefaler vi minimum 25 mm pr. gang, svarende til 25 liter pr. m2, og gerne 2-3 vandinger om ugen. Lader du derimod naturen råde, ligger græsfrøene og venter på, at der kommer nok vand til at spire. Anbefalede produkter til etablering af ny græsplæne |