Frøleverandør til Nordeuropas største solcelleanlægDanmarks – og faktisk også Nordeuropas – største solcelleanlæg på imponerende 222 ha åbnede sidste år ved Bur, som ligger lige uden for Holstebro. Og DSV Frø har bidraget med græs til anlægget.08. december 2021.Solcellemodulerne i parken producerer, hvad der svarer til en årlig strømproduktion på ca. 203.000 mWh/år, hvilket er lig med godt 50.000 danske husstandes årsforbrug. Det står i miljøkonsekvensrapporten, der er udarbejdet af Geopartner Landinspektør A/S i forbindelse med projektet. Solcelleparken er opført af Better Energy, som er et energiselskab, der står for at skabe ny, grøn energi, der er både pålidelig, sikker og bæredygtig. Biodiversiteten er vigtigFor Better Energy er det vigtigt at skabe en reel forandring for lokalsamfundet, og sikre en sund, sikker og bæredygtig fremtid. Det betyder, at solenergi-projektet uden for Holstebro er unikt, fordi det kombinerer produktion af vedvarende energi, øget biodiversitet og beskyttelse af økosystemer.Det vurderes, at projektet har positiv eller ingen indflydelse på eksisterende dyre- og plantearter i området. Derfor vil der med stor sandsynlighed komme flere vildtlevende dyre- og plantearter med tiden. Anlægget vil have en positiv effekt på biodiversiteten i området, ligesom det vil være gavnligt for eksisterende dyre- og plantearter i området, konkluderer miljøkonsekvensrapporten. DSV Frøs rolle i anlæggetDer er lavet en række tiltag i forbindelse med biodiversitet i projektet. Der er etableret afskærmende beplantningsbælter med løvfældende og stedsegrønne træer og buske langs afgræsningen af projektområdet.Derudover er minimum 51 ha af området blev sået med græs, så arealerne fortsat kan anvendes til landbrugsformål i form af græssende dyr. Området afgræsses af får mellem og under solcellerne, som er op til tre meter høje. DSV Frø har leveret græsset til de 51 ha, og det er sket med en specialblanding, der er sammensat til formålet. Specialblanding består af 45% plænerajgræs, 45% rødsvingel og 10% hvidkløver. Ved etablering af permanent græs- og urtevegetation på et stort areal, som ellers var i omdrift, skabes en gavnlig effekt for blandt andet population af birkemus, som kan leve inden for projektområdet. SpecialblandingerDet er altid en spændende opgave at sammensætte frøblandinger, som skal leve op til et specielt formål.I år har vi bla. også sammensat en Tour de France frøblanding, med udelukkende gule blomster, som skal stå i flor i sommermånederne. Har du brug for en specialblanding til et projekt, så kontakt os gerne for en nærmere snak. Ole Sams Falkenberg
|