Guide: Kalk til græsplæneDerfor skal du kalke græsplænen21. februar 2021.Forskellige jordtyper har forskellige behov for kalkning. En jordprøve kan på kort tid give svar på, hvorvidt dine kunders græsplæner har brug for at få tilført ekstra kalk. Du kan som professionel nemt lave de simple jordprøver selv, kontakt os gerne for yderligere vejledning. De fleste græssorter vokser bedst ved en PH-værdi mellem 5,5 og 7,0. Det er målet for dit arbejde med jorden under græsplænen. Ligger din måling under, bør du tilføre kalk for at øge jordens PH-værdi. Den rette PH-værdi er vigtig for at skabe og vedligeholde en sund græsplæne. Ligger PH-værdien over eller under de førnævnte grænser, optager græsset ikke næringsstofferne fra jorden. Som nævnt er det forskelligt fra jordtype til jordtype, hvor stort behovet for kalk er. Bliver græsset sået i lerjord, som allerede er rigt på naturlig kalk, er der eksempelvis ingen grund til hyppig kalkning. Kalk er desuden ikke kun vigtigt i forhold til optag af næringsstoffer. Når græsset får gode vækstbetingelser, bliver det også mere modstandsdygtigt overfor mos, som ofte har det svært i neutral og kalkrig jord. Den rigtige balance i jorden er godt for mere end blot græsplæne. Med en forbedret jordstruktur skabes der også mulighed for mere liv og luft i jorden, hvilket også er til gavn for det naturlige insektliv. Hvornår skal græsplænen have kalk?Kalk tilføres bedst i efteråret/vinteren hvor der er megen nedbør. Brug f.eks. Dolomitkalk der også indeholder næringsstoffet magnesium (Mg) - så ”slår du to fluer i et smæk”. Følg altid anvisningen på posen.Kalk har også en positiv indflydelse på din jordstruktur, og er dermed med til at skabe mulighed for mere liv og luft i jorden, til gavn for både græs og jordens naturlige gavnlige insektliv. Anbefalede produkter til brugs- og prydplæner |